Kontorformidling.dk

Find kontorlokaler til leje. Skabt af Virksomhedslokaler.dk

Kontorlokale til leje i Kolding

346 m2 kontor i Kolding til leje

346 m2 kontor udlejes

Lejemålet er nyistandsat, lyst og venligt pga. flere vinduer, som giver et flot lysindfald fra 3 sider. Lejemålet har en meget fleksibel indretning med mulighed for både storrumskontor og flere celle kontorer. Fint møderum i glas, receptions-mulighed, nyt køkken med spiseplads samt toiletter. Kontrasterne er markante og flotte med nylagt sort gulvtæppe, sorte søjler og hvide vægge og hvide glaskupler. Om sommeren er der også mulighed for at sidde ude og nyde sin frokost. Skal ses. Lejemålet er velegnet til domicil/kontor, liberalt erhverv eller lignende. Det ligger i stuetagen i bygning N i en velholdt bygning i Mejeriernes gl. maskinfabrik, som i 50 år blev benyttet til fremstilling af bl.a. kedler, keglekerne og pladevarmevekslere til mejerierne. Masser af parkering til både personale og gæster. Den gamle maskinfabrik ligger i udkanten af centrums området i Kolding og ca. 4 km fra motorvejstilkørsel 64 (Sønderjysk motorvej og 65 Esbjerg motorvejen ved Kolding Storcenter). Komplekset rummer 9 tidstypiske, spændende bygninger med et samlet areal på 10.000 m2. I 1986 blev fabrikationen nedlagt, og de forskellige og ret unikke bygninger blev i stedet omdannet til kontor, lager og butik. Den gamle maskinfabrik er et ret charmerende og skønt sted, hvor der siden sommer 2014 igen har pågået renovering og fornyelser, med det mål at skabe et nutidigt erhvervsområde, hvor det bedste fra de sjælfulde gamle bygninger bevares, og hvor der er kvalitet i rummene mellem bygningerne.